En ny frokostordning
På mit arbejde har vi netop fået lavet en frokostordning, med rigtig lækker mad, og det betyder simpelthen at vi ikke behøver bruge vores frokostpause på at smutte i byen og købe noget nemt og usundt. Men også at vi ikke behøver stå op klokken 6 om morgenen for at nå at smørre madpakken!
Alle indbetaler bare de penge, der skal bruges, og så får alle en lækker anretning med salat og brød og jeg ved ikke hvad! Før i tiden har jeg altid syntes at det med mad var besværligt, og af og til har jeg slet ikke spist noget hele dagen fordi jeg ikke lige havde taget noget med, samt ikke følt at jeg havde lyst til at smutte ned og købe pizzaslices. Det var min chef der kom på denne fortrinlige idé, og da hun serverede den for os på et personalemøde var det de færreste af os der ikke med det samme råbte: “Skide god idé!!”
Det er nu en fryd at komme på arbejde og vide, at der står frokost klar når frokostpausen “ringer ind”. Det gør simpelthen bare dagen dét mere overskuelig, og jeg ved at langt de fleste af os har det sådan. Ville ønske vi havde haft ordningen i længere tid. Det er simpelthen så vigtigt, at man kommer godt igennem dagen med sund og nærende mad og energi.

Det er ikke ret længe siden, at vi havde en kostekspert herude, der holdt foredrag om disse ting. Ting alle godt ved, men alle næsten er dårlige til at tage sig af i hverdagen. Det er selvfølgelig ikke godt nok at voksne mennesker ikke kan finde ud af at spise sundt og tage sig af sig selv, men det er altså hvad en stresset dagligdag gør ved én.
Så tak til min opmærksomme chef! Nu vil jeg bevæge mig ned og spise min dejlige mad, og så skal jeg ellers igang med arbejdet igen. Jeg glæder mig meget til at se hvad vi skal have i dag, og jeg håber at der igen er lækkert brød med.
Hav en dejlig dag, alle sammen, og overvej at snak med jeres chef om en madordning!
Categorised as: Uncategorized